Wäg og LiteLLM: samme API, andet lag

Ikke en konkurrent på samme lag

Samme OpenAI-kompatible API-flade. Samme konfiguration, importérbar.

Gratis her. Enterprise dér.

Begge projekter er open source med et kommercielt niveau. Spørgsmålet har aldrig været, om der findes en betalt udgave, men hvor hver af dem trækker grænsen. LiteLLMs Enterprise-dokumentation opregner, hvad deres licensnøgle slår til, og det meste af den liste er Apache-2.0 i Wäg. Ved flerlejerdrift er forskellen strukturel: i deres offentliggjorte databaseskema bærer en organisation et budget, forbrugssummer og en medlemsliste, og et team peger på den gennem en valgfri fremmednøgle, hvilket gør den til et grupperingsniveau over teams. I Wäg er en organisation en autorisationsgrænse, som hver forespørgsel prøves mod. Hvor vi lægger den samme funktion bag en licens, siger tabellen det.

For retfærdighedens skyld: deres Enterprise-niveau rummer også IP-tilladelseslister og en SOC 2 Type II-rapport. Ingen af delene har vi i dag.

LiteLLM-kolonnen stammer fra deres egen Enterprise-dokumentation, som anfører, at en licensnøgle slår de anførte funktioner til. Ikke nævnt betyder, at en funktion ikke er anført på den side, hvilket ikke er det samme som umuligt. Wäg-kolonnen er den licensopdeling, gatewayen håndhæver: en Enterprise-funktion er et modul, som en signeret licens skal nævne. Agentrækkerne markeret Ikke nævnt er et Ikke nævnt af en anden slags: deres agentgateway er slet ikke en Enterprise-funktion, så de evner mangler i produktet i stedet for at være prissat ind i licensen.

Begge leverer en agentgateway. Kun den ene styrer agenten.

LiteLLM har tilføjet en A2A-agentgateway, og den gør det oplagte godt: registrere agenter, styre hvilke teams og nøgler der må nå dem, fordele omkostningen. To rækker er ægte lige. Resten er dér, hvor de to produkter holder op med at være den samme slags.

LiteLLM-kolonnen gengiver, hvad deres egen dokumentation og deres offentlige repository viser. Ikke dokumenteret betyder, at funktionen ikke beskrives dér, hvilket ikke er det samme som umuligt. Tre rækker fortjener detaljerne. Deres nødstop affyrer en webhook mod agentens egen runtime og lader, med deres egne ord, agenten forblive registreret og aktiveret på LiteLLM-siden; vores afviser agenten ved gatewayen, på hver replika og region, og afslutter en strøm, der allerede kører. Deres require_approval er OpenAIs felt: sat til andet end never sendes værktøjskaldet tilbage til klienten for at blive kørt — intet holdes tilbage, ingen navngives, intet registreres. Og for agentbetalinger giver en kodesøgning i deres repository efter x402 og AP2 ingenting overhovedet. For tredjeparts-API'er ligger forskellen ikke i viderestillingen. Deres pass-through-endepunkter ruter til et hvilket som helst eksternt API med en adgangsoplysning skrevet i konfigurationen, og rettigheder per nøgle og team er en Enterprise-funktion. Det, der mangler, er afgørelsen: destinationen er en statisk rute og ikke noget, en bestemt agent må eller ikke må nå; ingen regel læser kaldets argumenter, ingen godkendelse kan holde det tilbage, det bærer ingen strømmærkat, og det tæller ikke mod en kørsel.

Sådan fungerer agentstyring i Wäg

Tilfælde hvor LiteLLM er det rigtige svar

Helt oprigtigt. Hvis du genkender din situation her, køber en control plane dig driftsflade, du ikke har brug for endnu.

• Ét team, én eller nogle få services, og du vil have multi-provider i dag.
• Du bruger import litellm inde i applikationskoden for dens in-process-routing og callbacks og værdsætter det direkte.
• Du har custom Python-callbacks i request-livscyklussen, som ville være reelt arbejde at genimplementere.
• Din provider-liste indeholder noget long-tail, som Wäg endnu ikke dækker.
• Dine governance-krav er reelt opfyldt af budgetter pr. nøgle.

Symptomerne, ikke featurelisten

• Budgetterne skal matche organisationsdiagrammet. Grænser pr. nøgle kan ikke udtrykke “dette team får 4.000 €, ingen enkelt bruger mere end 500 €, og marketings eksperimenter må ikke æde engineerings kapacitet.”
• Politik skal gælde for applikationer, der aldrig har tilmeldt sig. En regel, du kun kan håndhæve dér, hvor nogen huskede at tilføje den, er ikke en kontrol.
• Agenter gjorde fladen meget større. Én brugertur bliver til N model- og tool calls mod remote MCP-servere. Auth pr. server, tool-ACL'er og audit pr. hop holder op med at være nice-to-have.
• Nogen spurgte, hvad AI kostede pr. team sidste kvartal. Og at svare på det krævede et dataprojekt frem for et dashboard.
• Compliance kræver registreringer, ikke hensigter. Siden 2. august 2026 har håndhævelsesbeføjelserne over for GPAI og gennemsigtighedsforpligtelserne i artikel 50 i EU's AI-forordning medført en sanktionsrisiko. Logning og sporbarhed skal kunne dokumenteres.
• Gatewayen blev bærende. Når først enhver produktsti ligger bag den, er en Python-proces med en fortolker og et afhængighedstræ på deploy-tidspunktet en anden risikosamtale, end den var ved ti requests i minuttet.

Hvad der slet ikke ændrer sig

Designforpligtelser, ikke en featureoptælling

Featuretabeller bliver forældede på et kvartal. Dette er strukturelle valg, der ikke ændrer sig med en release.

Hvis LiteLLM gør sit arbejde, så behold den. Hvis det, der reelt er belastet, er governance frem for routing, er det et andet lag — og det er det, Wäg er bygget til.